Coinciding with Stine Deja’s last installation in the Danish sports center Holbæk Sportsby, the editors Rikke Luna and Matias from I Do Art.dk reveal the challenges Deja encountered when perceiving the project, and the research opportunities of exhibiting in such a peculiar, unexpected setting (article in Danish).
STINE DEJA: HYDROFEMINISME I HOLBÆK SPORTSBY
By Rikke Luna and Matias
Vand flyder mellem oceaner og verdenshave, floder og vandløb, men ligeledes flyder vand gennem organismer, dyr, planter og menneskekroppe. Vand forener os på tværs af arter og overfladiske forskelle, og netop denne forbundethed flyder uhindret gennem Stine Dejas nye udsmykning i Holbæk Sportsby.
Når nye offentlige byggerier opføres, skal 1,5% af håndværkerudgifterne bruges på kunstnerisk udsmykning. Reglen hedder kunstcirkulæret og den har siden 1983 sørget for at kunsten i et større omfang end ellers har kunnet træde ud af de vante rammer og hvide vægge og ind i menneskers hverdag.
Før foråret 2018, hvor Statens Kunstfond kontaktede Stine Deja (f. 1986), var det ikke faldet hende ind at tænke sine værker ind i rum, hvor mennesker klæder om og vasker sig. Men opgaven fangede hendes interesse, og hun tog fra sin nuværende bopæl i London til byggepladsen lidt sydvest for Holbæk for at høre mere om projektet. På det tidspunkt var det dog ikke sikkert, at Stine ville få opgaven – to andre kunstnere var nemlig også blevet inviteret til at lave skitseforslag til en kunstnerisk udsmykning af baderummene i den nye sportsby. Nu ventede en intensiv, tre uger lang skitseproces hvor Stine skulle undersøge muligheder, researche og udvikle et kunstnerisk koncept.
“Nogle af ønskerne handlede om at skabe et projekt, der kunne appellere til folk i alle aldre og reflektere over, at der er en stigende blufærdighed i omklædningsrum generelt,” fortæller Stine, da vi spørger ind til projektets udgangspunkt. De seneste år har der været fokus på denne blufærdighed særligt blandt unge mennesker og på den negative kropsbevidsthed der får skolebørn til at springe badet efter idrætstimerne over.
I 2017 svarede hele 63,3% af 2.600 adspurgte gymnasieelever, at de som regel ikke bader efter idræt, og det er en udvikling som fonden bag Holbæk Sportsby ønsker at gøre op med. I 2017 udtalte Gymnasieskolernes Idrætsforenings formand Andreas Schiønning desuden til Politiken at: “Det skal være okay, at vi ikke er perfekte. Vi skal have et naturligt forhold til kroppen, så man ikke er bange for andres blikke på krop. Det kan føre til kropsforskrækkede mennesker med spiseforstyrrelser og lavt selvværd.”
“Jeg tænkte, at hvis jeg kunne fylde noget substans ind i baderummene, så kunne jeg måske flytte fokus over på alle de måder, hvorpå vi er ens,” fortsætter Stine. “Og det var med dette udgangspunkt, at jeg begyndte at tænke på vand, da det i den grad er noget, der forbinder os”.
Vi er alle kroppe af vand
I længere tid har Stine været inspireret af den australske, feministiske filosof Astrida Neimanis’ tekst Hydrofeminism: Or, On Becoming a Body of Water. “Teksten handler i meget korte træk om, hvordan vi alle er forbundet af vand. Jeg vidste tidligt i processen, at jeg gerne ville bruge nogle korte tekststykker fra Neimanis’ tekst i mit projekt, så jeg kontaktede hende, og heldigvis var hun positiv omkring min idé og sagde med det samme ja.”
I teksten pointerer Neimanis, at den menneskelige krop består af mellem 60 og 90% vand, og hun mener at denne erkendelse udfordrer en nedarvet, vestlig opfattelse af kroppe som statiske og isolerede enheder. Vand er i bevægelse og noget vi deler med artsfæller, med planter og dyr, med floder og verdenshave. “As watery, we experience ourselves less as isolated entities, and more as oceanic eddies: I am a singular, dynamic whorl dissolving in a complex, fluid circulation,” indleder Neimanis sin tekst og beskriver vores “vandethed” som noget der forbinder os.
“Vi er alle omvandrende kroppe af vand,” forklarer Stine, som både ser vand som et passende udgangspunkt afledt af Neimanis refleksioner, og fordi vand naturligvis spiller en central rolle i et baderum. “Det er her vi vasker os, her vi går på toilettet, her vi fylder drikkedunken osv. Dertil er vand noget af det første, man møder, når man kommer til sportsbyen i form af en nyanlagt sø ved indgangen, og så er der kun få kilometer til Holbæk Fjord.”
Mellem restriktioner og den kunstneriske idé
Når man arbejder med kunst i det offentlige rum er der ofte specifikke dogmer og restriktioner, som kunstneren skal arbejde ind i sit værk. Ofte handler det om, at kunsten skal have en lang levetid og kræve minimal vedligeholdelse, men i Stines tilfælde var det også vigtigt at tilpasse værkerne det fugtige og klorfyldte miljø i baderummene, ikke optage for meget fysisk plads og så var der særlige sikkerhedsmæssige krav, som værkerne skulle leve op til. “Det var ret specielt at tænke alle de her ting ind i mit kunstneriske arbejde allerede fra begyndelsen.”
På baggrund af sin research og med brugernes ønsker og byggeriets restriktioner i baghovedet, udviklede Stine projektet Hypersea, som består af et lydværk, en række relieffer, specialdesignede afløbsriste og en farveholdning der omslutter vægge og gulve i baderummene i en dyb grøn-blå nuance. Stine fremlagde sine idéer og skitser for arkitekterne, Holbæk Sportsbys bestyrelse samt repræsentanter fra Holbæk Kommune og Statens Kunstfond, og de valgte hende til at stå for den kunstneriske udsmykning.
Vandet forbinder os
Det første man lægger mærke til, når man bevæger sig ind i omklædningsrummene i den nye Holbæk Sportsby, der åbnede for offentligheden d. 21. juni 2019, er den blå vægfarve. Farven hedder Ocean Blue, og Stine valgte den pga. dens omfavnende og dybe karakter – den giver en følelse af tryghed, som om man er omsluttet af et hav.
Fra omklædningsrummene kan man fornemme lyde fra svømmehallen, som blander sig med lydene fra de fossende haner og armaturer. Vand mod fliser, laminat, porcelæn og kroppe. Men der er også en tredje lyd af vand, der blander sig i lydbilledet. Rundt omkring har Stine installeret vandtætte højtalere, som afspiller optagelser af rindende vand i Holbæk Fjord, og er skabt i samarbejde med producer og komponist Mikkel Sönnichsen.
Ved indgangen til hvert omklædningsrum har Stine installeret relieffer, som varierer i udtryk, men som alle stammer fra den samme form. En bølgende stregtegning af et foster trækker os tilbage til livets begyndelse, hvor vi også er omgivet af vand. Reliefferne er skåret ud i rustfrit stål, så de kan klare den høje luftfugtighed, og materialemæssigt forbinder de sig til værkets sidste indgreb. Stine har valgt at lade kunsten følge med helt ind under bruseren, og her har hun specialdesignet afløbsristene med brudstykker fra Neimanis’ tekst. “Vi er alle kroppe af vand,” “We are all bodies of water,” “Der er tidevand i kroppen” og “There are tides in the body” står der i ristene, og vi mindes atter om vores egen forbundethed til vandet.
En uventet kunstoplevelse
Når man går rundt i omklædningsrummene i Holbæk Sportsby, synes Stines fortælling at rinde ubesværet gennem værkets forskellige dele, men tilblivelsen har dog ikke været helt problemfri. “De udfordringer der har været undervejs, har været et budget med mange dyre udgifter, forsinkelser i byggeriet generelt og en del kompromiser,” forklarer Stine, som oprindeligt blev inviteret til at lave et bygningsintegreret værk (i bogstavelig forstand), men først blev en del af projektet da vigtige beslutninger var blevet taget. F.eks. var en stor del af interiøret allerede indkøbt, hvilket betød, at Stine ikke havde indflydelse på valg af armaturer, håndvaske o.lign. og dermed kunne hun ikke få rummene helt så monokrome, som hun først havde tænkt.
“Der har, som det oftest er i byggerier, været ændringer og ting man skal tage stilling til undervejs. Det har været en vild oplevelse – men også nervepirrende til tider, når ens idéer og skitser bliver overdraget til andre, som ikke nødvendigvis har samme visioner som en selv.” F.eks. er reliefferne blevet skåret af en industriel virksomhed, der ikke normalt arbejder med kunstproduktion, og ifht. afløbsristene har Stine samarbejdet med ACO Nordic for bl.a. at sikre, at ristene passer 100% til drænene.
At skabe kunst til offentlige byggerier kræver en stor mængde projektledelse, løbende tilpasninger og kompromisser, men på trods af udfordringerne har Stine formået at få sin kunstneriske vision til at skinne klart igennem. Med den dybe grøn-blå vægfarve, hydrofeminismens filosofier om forbundethed og lyden af Holbæk Fjord har hun skabt et immersivt og trygt miljø, der inviterer til nye samtaler og leder tankerne væk fra vores forskelligheder og over på det, der forener os.
“Jeg glæder mig til at se, hvordan folk reagerer, for det er jo nok de færreste der tager til badminton eller svømning for at få en kunstoplevelse – nærmest tværtimod. De er til gengæld taget afsted for at dyrke deres kroppe og samværet, så på den måde håber jeg, at de kan relatere til værket,” forklarer Stine, som kan være stolt over sit resultat. “Det har været en enormt spændende og lærerig oplevelse, som jeg ikke ville have været foruden. Jeg håber virkelig, at brugerne af Holbæk Sportsby vil tage Hypersea til sig, diskutere værket og nyde at klæde om til lyden af den lokale fjord.”